Marais

Paris’ ældste kvarter

Historie

Før 1100-tallet var Marais et sumpet område, og Marais betyder da også sump. Jorden blev drænet af bl.a. Tempelridderordenen, som i 1200-tallet ejede det meste af Marais-området foruden andre områder.

 

Kong Filip d. 2. Auguste anlagde i starten af 1200-talet en ca. 5 km. lang mur rundt om det daværende Paris til forsvar af byen. Denne mur omfattede også dele af det nuværende Marais, hvor nogle få stykker af muren kan ses i dag.

Tempelridderne

Parken Square du Temple i den nordlige del af Marais var centrum for en orden ved navn Tempelridderne. Tempelridderne, eller Tempelherreordenen som det også hed, blev oprettet i 1118 af 9 franske riddere. Ordenens formål var at beskytte kristne pilgrimme i Palæstina.

 

I 1200-tallet blev det en meget magtfuld orden, som nær-mest var en stat i staten. Den ejede store landbesiddelser, bl.a. det meste af Marais, hvor hovedkvarteret med Storme-steren's palads lå. Den var også meget rig p.g.a. en betydelig bankvirksomhed, og de havde i udstrakt grad selvstyre.

 

Hovedkvarteret var et befæstet palads med et stort borgtårn. Tårnet, som havde hjørnetårne, blev opført i midten af 1200-tallet og målte 15 meter på hver side. Her sad kongefamilien fanget under 1789-Revolutionen. Tårnet og paladset blev revet ned i midten af 1800-tallet.

 

Kongen mente, at Tempelridderne havde fået for meget magt og i 1307 blev stomesteren fængslet sammen med Tempelriddere i hele Frankrig. Ordenen blev forbudt og dens jord og rigdomme beslaglagt. Stormesteren blev sammen med flere af Tempelridderne henrettet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Fra begyndelsen af 1400-tallet indtil midten af 1500-tallet benyttede kongefamilien sig af en stor bygning ved navn Hôtel des Tournelles, der lå der på den nordlige side af Place des Vosges. En anden bygning, også i Marais, ved navn Hôtel Saint-Pol, blev også benyttet af kongefamilien.

 

Områdets betydning blev større i den tid kongefamilien havde boliger her. Aristokratiet og andre velhavende folk opførte luksuriøse palæer til dem selv i 1500-tallet og 1600-tallet. Den fornemme Place des Vosges blev anlagt i begyndelsen af 1600-tallet og blev et centrum i kvarteret. Kunsten og litteraturen blomstrede i kvarteret og Marais havde sin storhedstid i denne periode.

 

Bastille-borgen skulle egentlig bruges til at forsvare Paris med, men fik faktisk aldrig den tiltænkte betydning. Da Richelieu (se rubrik) kom til magten, blev det i stedet for brugt til fængsel, hvor der primært sad " fornemme" fanger, som f.eks. Fouquet. Han var finansminister under Ludvig d. 14., men kongen fik ham fængslet. Det meste af tiden sad der ikke ret mange fanger her, men i løbet af årerne blev Bastille-fængslet et (forhadt) symbol på kongemagten.

 

I slutningen af 1600-tallet flyttede kongefamilien til Versailles udenfor Paris, og aristokratiet begyndte at flytte til St-Germain-des-Prés kvarteret. Det blev starten til en nedgangsperiode for Marais, som tog yderligere fart under og efter  revolutionen i 1789.

 

Den store Revolution i 1789 startede i Marais, da Bastillen d. 14. juli 1789 blev angrebet og indtaget af en bevæbnet folkemængde. Den dræbte de mere end 100 soldater i fængslet og befriede alle fangerne (7 i alt).

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Dette var starten på befolkningens væbnet oprør mod kon-gen, omend det mere var symbolsk end af militærmæssig betydning. Fængslet blev revet ned kort tid efter

 

Efter Revolutionen startede en proces, hvor de store palæer blev omdannet til små fabrikker, brugt af håndværkere eller delt op i lejligheder. Marais forfaldt kraftigt indtil 1960'erne, hvor det på dette tidspunkt var et lidt skummelt kvarter.

 

I 1962 vedtog man en lov, som skulle give nedslidte kvarterer et tiltrængt løft. Her blev specielt Marais tilgodeset, hvor bygninger blev fredet og restaureret. I dag er Marais atter mondænt og flot.

Tempelriddernes store borgtårn (billede kan ikke forstørres).

Tekstboks: Kong Henrik d. 2
I 1559 blev Henrik d. 2. hårdt såret un-der en ridderturne-ring ved Rue St-Antoine og døde 10 dage senere i Hôtel des Tournelles. Hen-rik d. 2.'s kone, Ka-tarina af Medici, flyttede efterfølgen-de til Louvre og rev Hôtel de Tournelles ned.
Tekstboks: Adelsdame
 Madame Sevigne boede i Marais hele sit liv bl.a. i Hôtel Carnavalet. Fra hendes breve og dagbøger ved man meget om livet i Marais i 1600-tallet.

Bastillen angribes i 1789 (billede kan ikke forstørres)

Tekstboks: Berømt forfatter Victor Hugo (1802-1885) var en berømt fransk forfatter m.m. Han skrev bl.a. "Klokkeren fra Notre Dame" og "Les Miserables" og boede i en årrække på Place des Vosges, hvor der nu er et museum om ham.
Tekstboks: Arkitekt
Francois Mansart (1598-1666) var en klassicistisk arkitekt, som bl.a. opførte kirken Val-de-Grâce.I Marais har han opført Hôtel Guénégaud og ombygningen af Hôtel Carnavalet’s hovedbygning.
Tekstboks: Statsmand og kardinal
Armand-Jean du Plessis Richelieu (1585-1642):
blev førsteminister under Ludvig d. 13. i 1624 og var meget magtfuld. Han har boet på Place des Vosges og forbød fægtning der.
Tekstboks: Fransk nationaldag
14. juli er den franske nationaldag, Bastilledagen, hvor kongens fald fejres. Dagen fejres bl.a. med militærparader på Champs-Elysees og fyrværkeri overfor Eiffeltårnet.