Marais

Paris’ ældste kvarter

Place des Vosges

Tekstboks: Adresse:
Marais

Kort

Place de Vosges er en flot plads beliggende i hjertet af Marais. Selvom det hedder en plads, regner man den mere for en park. Den blev anlagt i perioden 1607-1612 og er dermed den ældste plads/park i Paris.

 

Oprindeligt hed den Place Royale. Før den tid havde der ligget en kongelig bolig her, som hed Hôtel des Tournelles. Den blev revet ned i sidste halvdel af 1500-tallet.Det var Henrik d. 4., som bestilte pladsen, da han ønskede at den skulle give Marais en opblomstring. Marais skulle være cen-

trum for kunst og litteratur og Place des Vosges skulle være centrum i Marais. Omkring pladsen blev der opført fine ensartet renæssanceboliger.

 

Pladsen blev meget elegant, hvor der afholdtes parader og andre festligheder. Aristokratiet flyttede til Place des Vosges og Marais, som oplevede sin guldalder i 1500 og 1600-tallet. I 1700-tallet flyttede aristokratiet til St-Germain-des-Prés kvarteret, og Marais forfaldt indtil den store restaurering i 1960'erne og fremefter. I 1800 blev den under Napoleon d. 1. omdøbt til Place des Vosges efter et område i Frankrig.

 

Place des Vosges er i dag en smuk firkantet plads, hvor der på hver side er ni symmetriske huse af røde og hvide mursten, dvs. 36 i alt. Husene ud mod selve pladsen er meget ensartet, mens bagsiden har forskelligt udseende. Der er dog to undtagelser, nemlig Pavillon du Roi (i syd) og Pavillon de la Rene (i nord). Disse to huse (pavilloner) er noget større end de øvrige huse, men stilen er den samme. Disse var reserveret til kongen (Roi) og dronningen (Rene).

Tekstboks: Kendte beboere
Flere kendte franskmænd har boet på Place des Vosges. I nr. 1 blev adelsdamen Mada-me de Sevigné født (se Hôtel Carna-valet) og i nr. 21 boede Richelieu fra 1615 til 1627.
Tekstboks: Kategori: 4*

Husene har to etager foruden tagetagen med de stejle tage og fremspringende kvistvinduer. De er bygget ovenpå buegange (arkader), hvor der ses forskellige luksusbutikker som f.eks. kunstgallerier. Der ses også flere restauranter og cafeer.

Selve pladsen er meget symmetrisk med grusstier, græsplæner, kunstneriske klippede træer og en statue af Ludvig d. 13. i midten og et springvand i hvert hjørne.

Tekstboks: En statue af Ludvig d. 13. til hest står midt på Place des Vosges
Tekstboks: Victor Hugo
Victor Hugo boede på Place des Vosges i nr. 6 fra  1832 til 1848, hvor H.C. An-dersen besøgte ham to gange i den peri-ode. I dag er der i lejligheden et mu-seum over hans liv.